Tvillinger.eu

marts 8, 2010

6 mdr – inden jeg fik tvillinger…

Arkiveret i: 1 — toftkaer @ 9:31 am

Så er mine drenge blevet 6 mdr.

Jeg har ikke haft tid til at skrive noget længe, da der bestemt ikke er meget tid til mig i hverdagen. I denne weekend har min mand og jeg haft en “kæreste dag” – eller bare nogle timer. Vi var ude og kigge på butikker og ude og spise en frokost. Det var utroligt mærkeligt og dejligt. Det har de sidste 6 mdr. været drengene der har været eneste fokus og her kunne vi bare være os – dejligt :-) Det skal siges at det også var utroligt dejligt at komme hjem til dem igen – med fornyet energi.

Idag valgte jeg at min ene søn skulle prøve at være vågen 3 timer i stedet for de ellers 2-2½ time, da jeg ville se om han så sov bedre. De vågner normalt begge efter ca 40-45 min, og så skal jeg ud og vugge deres barnevogn (hver deres nu… da de vækker hinanden). Det er jeg spændt på om det giver lidt mere tid til mig – indtil videre virker det sådanne – da de plejer at vågne her om formiddagen ca 30 min efter de er blevet lagt.

Vi har også lige været på vores første rejse. Vi var med Oslo båden til noget familie i Oslo. Vi havde købt en kahyt med udsigt – og det kan anbefales. Drengene sov helt fantastisk på båden – nok den gyngende fornemmelse, og det var dejligt at have en kahyt med udsigt. På vejen hjem hentede jeg en kop latte til os begge og en kage. Drengene faldt i søvn kort efter vi forlod havnen, og vi kunne så sætte og og nyde udsigten af Oslo fjorden i solnedgangens lys – herligt :-)

Det var hårdt at være afsted hjemmefra, men gav også fornyet energi, da man så fik set andet end hjemmets 4 vægge, samt de almindelige mennesker og gå ture. Desuden var vores familie så søde at tage og passe drengene i et par timer om søndagen, så vi fik stået 2 timer på ski !!! Bestemt en gave – selv om vi nok brugte mere tid i kø til lifterne end på ski – men hellere lidt ski end slet ikke.

Inden vi fik tvillinger fik vi af vide at de første 6 mdr. er ren overlevelse. Jeg vil sige at ind i mellem er det helt korrekt. Det er bare så hårdt at man slet ikke har tid til sig selv mere. Når man får børn i en sen alder er man vandt til at kunne lave noget bare for sig selv, og det har jeg savnet. Men samtidig er glæden over ens dejlige børn så stor at man gerne udsætter sine egne behov for f.eks. at slappe af, se lidt tv, læse lidt avis eller andet “mig tid”. Dermed ikke sagt at jeg ikke er blevet frustreret nogle gange (læs ofte) over at man INTET når. Men tror man lige kan klare opvasken, vasketøjet, lægge lidt makeup, lave en kop kaffe – men når alt kommer til alt vælger man bare at få spist sin morgenmad inden at de vågner igen.

Inden jeg fik tvillinger ville jeg aldrig været gået uden for en dør uden at ordne mig bare lidt. Nu er jeg glad hvis jeg har fået børstet mine tænder :-)

Tænk at jeg har gået rundt i mine joggingbukser med huller over alt ude på vores villavej, med min natkjole ud over og i træsko… ja dem som kender mig ved at det ikke er mig normalt… Men jeg valgte den dag at få en kop kaffe eller børstet tænderne…

Inden jeg fik tvillingerne havde jeg lange negle. Gik troligt til min negleteknikker hver 14 dag så de altid var pæne. Nu kan neglene næsten ikke blive korte nok så jeg ikke kradser mine vidundere.

Inden jeg fik tvillinger havde jeg nogle serier jeg fulgte med i – næsten hver dag om muligt. Nu har jeg liggende de sidste 1½ måneds “amys ret” på harddisken og overvejer snart at slette dem alle, da jeg jo alligevel ikke når det…

Men den største ting er nok, at inden jeg fik tvillingerne troede jeg at min kærlighed til min mand var den største man kunne have. Ud over at jeg har fået en ekstra dimension af min kærlighed til ham – da han nu også er blevet far til mine børn – og en fantastisk far  – så er det utroligt med kærligheden til mine børn. Jeg er så glad for at min mand fik mig overbevidst om at vi skulle have børn. Det er den største gave han nogen sinde har kunnet give mig. Det er helt sandt at man ikke kan forstå kærligheden til folks børn før man selv har fået børn.

Tænk at jeg kan sidde og græde bare ved at kigge på dem. At jeg efter næsten ikke at have sovet en hel nat alligevel bliver blød i knæene over det smil min  søn sender en når han bliver skiftet – eller bare ved synet af mig.

Nå, nu kan jeg nok ikke forvente at de sover længere – de har nu sovet 1 time, så indtil videre virker det vist meget godt :-) Jeg vil løbe igen, så får vi at se hvornår jeg igen får tid til dette.

Skriv en kommentar »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Theme: Rubric. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.